Ressourceforløb

Ressourceforløb med mening

Jeg har fået en koordinerende sagsbehandler og er omsider startet i det femårige ressourceforløb, som jeg er blevet bevilget. Indtil videre skal jeg deltage i et træningsprogram 2-3 gange om ugen sammen med andre borgere, der er visiteret til ressourceforløb. Det er åbenbart det man starter med her i kommunen; at sende borgere i ressourceforløb til træning i et motionscenter. Jeg har nu ikke fysiske skavanker som diskusprolaps, overvægt, gigt, hjerte- og/eller lungeproblemer og så videre. Mine udfordringer går primært på det sociale og kommunikative område. Men hvis kommunen mener, at et træningsforløb kan bringe mig tættere på arbejdsmarkedet; jamen så prøver vi da det. Men jeg ved ikke, om det giver mening.

Handicapidrættens Videnscenter gennemførte i perioden fra november 2013 til januar 2016 et ressourceforløbsprojekt i samarbejde med Muskelsvindfonden, Spastikerforeningen, Egmont Højskolen og Slagelse og Odense kommuner.

Projektets mål var at vise, hvordan man i praksis kan tilrettelægge ressourceforløb, så borgere med komplekse problemer får en bedre hverdag og bliver klar til at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet, hvis det er muligt.

Jeg ser mit ressourceforløb som spild af tid og ressourcer. Jeg skal spilde en masse menneskers tid og ressourcer de næste fem år. Jeg har svært ved at se, at jeg kan ende i et job på ordinære vilkår. Jo vist – jeg ved godt, at der findes projekter, hvor det lykkes at få mennesker med autisme i job på almindelige vilkår. Project Opportunity er et af disse projekter, hvor man får autister med “skjulte talenter” ind på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. Problemet er bare, at jeg ikke lige har et af disse “skjulte talenter”. Hvis jeg har et talent, så kender jeg det ikke selv. Det er muligt, at jeg har visse evner indenfor det administrative område (jeg er kontoruddannet), men om det ligefrem er et “talent”, der kan bruges i en virksomhed som fx Novo Nordisk, det tvivler jeg stærkt på.

Jeg tror faktisk snarere, at jeg har talent for at sætte varer på hylder, da jeg har en udpræget ordenssans (du skal så bare ikke lige se mit skrivebord 😀 ) Men problemet er, at jeg er meget lydfølsom. Paller med varer, der kastes på gulvet; larmende kunder, grædende børn. Jeg vil blive så stresset, at jeg ville få et meltdown – før eller siden. Jeg ville forsøge at udholde støjen længst muligt og til sidst ville det ende med, at jeg blev så udmattet, træt i hoved og ører og stresset af alle de uønskede lyde, at jeg ville “eksplodere” med gråd og vrede. Løsningen kunne være, at jeg så blev udstyret med et sæt Bose støjreducerende hovedtelefoner. Men at arbejde i en butik med høreværn på – hvordan fanden vil kunderne ikke opfatte det? Hvis de fx skal spørge om vej til nogle varer? Så skal jeg have hovedtelefonerne af i tide og utide, og jeg vil blive forstyrret i mit arbejde og dermed stresset. Nope. Det går så heller ikke.

Jeg fortalte sagsbehandleren, at jeg ikke har så meget energi især om morgenen og formiddagen. Hvilket jeg mistænker kan være en bivirkning af al den medicin jeg får. Det blev så til, at jeg kunne overveje at tage D-vitamin. Jeg spiser en almindelig multivitaminpille hver morgen, hvor indholdet af D-vitamin er 5 mikrogram. Jeg tror ikke, at mit problem med sløvhed kan løses ved at spise yderligere D-vitamin.

Rehabiliteringsteamet har i deres indstilling anbefalet, at jeg skal fortsætte i psykiatrisk behandling (“min” psykiater er gået på pension, så jeg skal have en henvisning til en ny.) Jeg må sige, at jeg overhovedet ikke føler noget behov for at at skulle rende til psykiater eller psykolog. Det har jeg gjort så rigeligt gennem hele mit voksenliv. Og jeg synes faktisk ikke, at jeg er kommet så meget videre. Jeg har nu engang den personlighed jeg har. Og den er til tider “kompliceret”. Men er jeg i det rette rammer, så fungerer jeg jo fint.

Men held og lykke med at finde et ressourceforløb, der giver mening. Jeg ser det som spild af tid og ressourcer. Men hey – det er vel derfor det hedder “ressourceforløb”? Fordi der skal bruges ressourcer på at holde hjulene i gang i systemet. Hvorfor ikke “bare” bevilge mig et fleksjob nu? Men det er selvfølgelig billigere for kommunen at beholde mig på ressourceforløbsydelse i fem år.

Hvis du vil læse pjecen “Når ressourceforløb giver mening” fra Handicapidrættens Videnscenter, kan du klikke på linket her

 

 

 

 

 

Reklamer

One thought on “Ressourceforløb med mening

  1. Jeg har altid syntes, at de der ressourceforløb er noget mærkeligt noget. Jeg kender en tidligere medpatient på 32, der også er i et femårigt ressourceforløb, hvor der absolut intet foregår. Hvis hun ikke har fået det bedre, når det udløber, siger sagsbehandleren, at hun får et nyt. Og når det så er slut, er hun over 40, og kan søge førtidspension. Det forekommer mig at være absurd.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s