Status på ressourceforløb

25 aug

I december 2016 blev jeg bevilget et femårigt ressourceforløb. I marts startede jeg så i et forløb, hvor jeg træner nogle gange om ugen i et motionscenter sammen med en personlig træner. Nu har jeg så også fået bevilget en mentor.

Jeg undrer mig over indsatsen. Jeg har svært ved at se, hvordan de tiltag, der foreløbig er sat i værk, skal hjælpe mig til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men jeg føler mig i det mindste ikke længere konstant stresset og presset. Jeg kan overskue det forløb jeg er igennem. Jeg ved ikke, hvornår jeg skal i virksomhedspraktik, men når det sker, vil min mentor få flere timer, så hun kan hjælpe mig med at bygge bro til arbejdspladsen, kollegerne og ledelsen.

Men udover at jeg kan overskue mit forløb, som det er lige her og nu, så har jeg meget svært ved at gennemskue hele det system, der skal hjælpe mig med at få afklaret min arbejdsevne. Når jeg logger på min profil på jobnet.dk, kan jeg læse, hvilke aftaler jeg har indgået med kommunen. At jeg har pligt til at deltage i træning i 4 timer og 30 minutter om ugen. At jeg har pligt til at deltage i møder med min mentor 1 time om ugen.

Jeg har flere gange bedt min sagsbehandler om at få en kopi af den kontrakt, som jeg blev bedt om at underskrive af en ansat i træningscentret kort tid efter jeg var startet i træningsforløbet. Sagsbehandleren har sagt, at hun nok skulle sende den til mig. Eller jeg kunne jo også bare spørge min træner i centret. Det har jeg så også gjort nogle gange. Men jeg har stadig ikke fået en kopi.

Jeg har svært ved at gennemskue forløbet. Der står i aftalen (den aftale jeg kan læse i min profil på jobnet.dk), at jeg skal træne 4 timer og 30 minutter om ugen. Men ifølge min træner har jeg kun tre timers træning om ugen. Nu har jeg så spurgt sagsbehandleren, hvordan jeg skal forstå det, der står i aftalen om de 4 timer og 30 minutter. Jo, der er sat tre timer af til træning og resten er til trænerens dokumentation af forløbet?! Okay. Dvs. at træneren skal bruge 1 ½ time om ugen på at dokumentere, hvad jeg laver, når jeg træner, og hvad vi taler om, mens jeg træner?! Eller hvad?

Min træner fortalte forleden, at hvis jeg ønskede at fortsætte med træningen, så skulle der søges om en forlængelse af kontrakten, der udløber i slutningen af september. Jeg vil gerne fortsætte. Min træner foreslog, at hun kunne sende mig en kopi af det hun skrev til sagsbehandleren. Det måtte hun gerne, sagde jeg. Først ville hun sende det som en mail, så ændrede hun det til en sms. Jeg har ikke fået nogen af delene. Hun forklarer det med, at hun bare har skrevet det samme [til sagsbehandleren], som hun og jeg har talt om. Men at jeg da godt kan få en sms om det hun har skrevet. Hm… Jeg ved ikke, om hun egentlig er interesseret i at vise mig, hvad hun har skrevet. Jeg bliver i tvivl.

Nu har jeg bedt om aktindsigt. Jeg vil gerne vide, hvad der står i kontrakten, som jeg underskrev i starten af mit forløb. Jeg vil gerne vide, hvad min træner skriver om mit forløb. Det må være en udførlig rapport, der bliver skrevet, når der er sat 1 ½ time af til dokumentation – om ugen!

Jeg er begyndt at tænke, at ressourceforløb må være en fed forretning for de aktører, der udbyder kurser, træning og mentorordninger til kommunerne. De timer der – på papiret – bliver sat af til borgeren er jo fup og fidus.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: