Økonomi · Behandlingsskole · Behandlingstilbud · Folkeskoleloven · Klassetrinsindplacering · Konflikt · PPR · Revisitation · Sagsbehandling · Serviceloven · Skolevægring

Dagbehandling ophører når den unge fylder 18

Har dit barn lidt af “skolevægring” og ikke været i skole i flere år? Har du kæmpet en lang og opslidende kamp med kommunen for at få bevilget det rette skoletilbud til dit barn? Har dit barn fået bevilget en dagbehandlingsskole?

Hvis du kan svare ja til de fleste af disse spørgsmål, så læs videre og bliv klogere på hvilke(t) mareridt, der venter forude. For nok er dit barn kommet videre – efter flere år med utallige nederlag enten i almen skole eller specialklasse eller specialskole og går nu i et dagbehandlingstilbud, der – forhåbentlig – er bedre end de(t) skoletilbud, der gik forud for dagbehandlingsskolen. Forhåbentlig er der udvikling og trivsel. Forhåbentlig er der kommet lidt mere ro på hjemmefronten, fordi skoletilbuddet matcher barnets behov.

Hvis dit barn ikke magtede skolegang i flere år, er der en vis sandsynlighed for, at dit barn ikke er i stand til at følge hele eller dele af fagrækken for det klassetrin dit barn aldersmæssigt er indplaceret på. Det kan godt være, at dit barn går i 9. klasse, men han eller hun er fritaget for flere fag, og det er ikke realistisk, at han eller hun kommer til at tage en fuld 9. klasse afgangseksamen. Måske et fag eller to.

Der er børn – eller unge – der indhenter den tabte lærdom i dagbehandlingsskolen og som bliver i stand til at tage en fuld 9. klasse afgangseksamen. Og hvor ville jeg dog ønske, at mit eget barn var et af de børn.

Hvad stiller man op med et barn i et dagbehandlingsstilbud – et ungt menneske – der ikke er i stand til at tage en (fuld) afgangseksamen og som fylder 18 år?

Kommunen smækker pengekassen i. Når eleven fylder 18 år, er der ikke længere noget, der hedder dagbehandlingsskole. Dagbehandlingsskole bliver bevilget efter to paragraffer:

Folkeskolelovens § 20, stk. 2, der handler om kommunens forpligtigelse til at sørge for specialundervisning og servicelovens § 52, stk. 3 for så vidt angår dagbehandlingen.

Og dermed risikerer den unge at falde ned mellem to stole.

I juli 2017 klagede vi over Visitationsudvalgets afgørelse om, at vores søn var blevet indplaceret i 10. klasse fra skoleåret 2017/18. Vi havde ved indskrivningen på dagbehandlingsskolen i 2014 fået at vide, at han blev nedskrevet med et klassetrin pga. hans lange fravær, så da han startede på dagbehandlingsskolen i skoleåret 2014/15, gik han i 6. klasse. Så han sluttede skoleåret 2016/17 i 8. klasse. Og skulle i 9. klasse i skoleåret 2017/18. Troede vi. PPR var af en anden opfattelse. De havde revisiteret ham til 10. klasse for skoleåret 2017/18. Efter flere måneder med usikkerhed nåede PPR frem til, at vores søn gik i 9. klasse.

“Vi er oprigtig kede af den usikkerhed og gene den fejlbehæftede sagsbehandling må have givet jer”, skriver de bl.a. i den nye afgørelse fra oktober 2017.

Så langt, så godt.

I PPRs afgørelse fra september 2017 om klagen over vores søn klassetrinsindplacering, skriver PPR:

“På baggrund af disse oplysninger har visitationsudvalget vurderet, at I har ret i, at I tidligere er blevet stillet i udsigt, at [sønnikes navn] kan få et 12. skoleår, idet han i forbindelse med indskrivning på [skolens navn] blev lovet en nedskrivning af klassetrin. [Sønnikes navn] vil fylde 18 år midt i 10. klasse, hvilket også er muligt i henhold til Folkeskolelovens § 20, stk. 6.”

Men nu er kommunen så pludselig kommet i tvivl, om sønnike kan blive revisiteret til 10. klasse på dagbehandlingsskolen. Den meddelelse fik vi i dag af sagsbehandleren i Børnehandicap, da vi var til møde om en anden sag (sønnikes kontaktpersonordning). Nu skal afdelingens jurist gennemgå sagen og tage stilling til, om paragrafferne er i orden. Så revisitationen er sat på standby. Worst case scenario er, at sønnike er færdig med dagbehandlingsskolen til sommer. Og hvad så? Nu befinder vi os atter i et limbo. Fordi økonomi vejer tungere end mennesker.

Jeg forlod mødet før det var slut. Jeg kunne ikke kapere mere. Jeg lagde opgivende mit hoved på bordet og rejste mig så og tog mit overtøj på og gik.

For første gang i de 10 år, hvor sønnike officielt har haft en diagnose (han blev diagnosticeret i 2008), har jeg opgivet at kæmpe med eller mod systemet.

Systemet vinder alligevel – altid.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.