Klagenævnet for Specialundervisning · Special Skills · STU · UU-vejleder

Unge med handicap kan ikke frit vælge en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Som I har kunnet læse i indlægget fra den 6. september 2018, så er vi i gang med at finde det rette STU-tilbud til sønnike.

Sønnike har vist interesse for nogle STU-tilbud, som han mødte til arrangementet Special Skills på Thorshøjgård. Det er nogle STU-tilbud, som hverken vi eller kommunens UU-vejleder har overvejet, men vi vil meget gerne se, hvad de kan tilbyde. Vi har naturligvis forhørt os hos UU-vejlederen, der er tovholder på vores STU-besøg, om hun kunne lave nogle aftaler med de steder, som sønnike har vist interesse for. Svaret var, at det måtte vi selv gøre. Så det må betyde, at de tilbud ikke er nogen kommunen plejer at benytte, og derfor er der nok ikke store chancer for, at sønnike ville få tilbudt en plads der, såfremt han og vi synes, at det ville være det rette sted.

Jeg er spændt på, hvilket tilbud det ender med. For nok kan vi ønske, men det er kommunen, der bestemmer, hvilket tilbud han får. Som der står i Klagenævnet for Specialundervisnings K-meddelelse nr. 23:

Kommunens visitationsudvalg skal lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Kommunens visitationsudvalg er dog ikke forpligtet til at godkende udkastet til den individuelle uddannelsesplan, som indstilles af Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder forslag til bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, betyder således ikke, at kommunens visitationsudvalg i alle tilfælde skal følge forældrenes og den unges ønske om, at et uddannelsesforløb skal finde sted på en bestemt uddannelsesinstitution.

Meddelelsen kan læses her

Læs mere om arrangementet Special Skills her

Artikel fra DR om problematikken 

Evaluering af STU lavet af Epinion

Forslag om kvalitetssikring af STU

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.