10. klasse · Afgørelse · Afslag · Ansøgning · Dagbehandlingsskole · Ekstra skoleår · God forvaltningsskik · Partshøring · Rehabiliteringsteam · Sagsbehandling · Sagsbehandlingstid · STU

Så kom der en partshøring

I sidste uge deltog vi i et møde med sønnikes koordinerende sagsbehandler i ungeindsatsen. Hun havde indkaldt sønnike (og os) til et møde for at høre, hvad sønnike havde af begrundelser for at ville fortsætte hele skoleåret på dagbehandlingsskolen.

Tjah, hvorfor vil man gerne gå et helt skoleår? Er det fordi det ligesom giver mening, at man går i skole fra skoleåret starter og til skoleåret slutter? Hvorfor skal man egentlig begrunde sådan et ønske? Men det skulle sønnike så. Så vi havde forberedt os godt, sønnike og jeg.

Og mødet med den koordinerende sagsbehandler gik sådan set okay. Sagsbehandler stillede spørgsmål til sønnike, og han svarede, og da han løb tør for flere argumenter, overtog far og stillede (ledende?) spørgsmål, som sønnike kunne forholde sig til og svare på. Jeg holdt mig stort set i baggrunden. Det gjorde jeg af flere årsager; dels fordi jeg ville undgå, at sønnike blev stresset, hvis jeg blev stresset; dels fordi jeg ikke ville fremstå som en besværlig forælder.

Så var mødet slut. Sønnike spurgte, om afgørelsen var truffet på forhånd, og sagsbehandleren svarede, at ja, det var den jo sådan set, men nu ville vi få en afgørelse, og så kunne vi jo klage.

Den lader vi lige stå lidt…

Så det var sådan set et afslag hun der gav os. Det var bare ikke det ord hun brugte. Og det er jo lidt svært at blive klog på folk, der ikke siger tingene lige ud. Hvordan kan man have tillid til myndighedspersoner, der ikke siger tingene direkte, men som bruger omsvøb og dermed forvirrer borgeren yderligere?

Sønnike spurgte, hvornår vi ville få afgørelsen og sagsbehandleren svarede, at den ville komme i løbet af næste uge, hvilket er denne uge. Og ganske rigtigt, i dag fredag eftermiddag kom der et brev fra kommunen i min e-boks. Det var selvfølgelig efter rådhuset havde lukket. Hvilket er ret smart. For så får man som borger lidt tid til at sunde sig. Der er alligevel ingen på rådhuset man kan ringe til i weekenden. Men tilbage til brevet… det var ikke en afgørelse. Det var en partshøring. Som vi havde mulighed for at komme med en udtalelse til inden torsdag den 1. november kl. 17.00.

Så nu skal vi altså bruge weekenden på at forholde os til parthøringen og finde på flere begrundelser end dem sønnike og vi allerede har oplistet. Partshøringen lægger op til, at der ved afgørelsen vil blive lagt vægt på dels den praktiserende læges vurdering, dels rehabiliteringsteamets indtilling og dels STU-udvalgets vurdering. Der er ikke lagt vægt på sønnikes argumenter. De indgår slet ikke i partshøringen. Jeg undrer mig over, at sagsbehandleren indkaldte sønnike til et møde, fordi hun gerne ville høre, hvad han havde at sige og hvilke begrundelser han havde; når hans mening så ikke har nogen som helst betydning for partshøringen (og sikkert heller ikke afgørelsen). Så meget for borgerinddragelse i egen sag.

Nu har jeg været i dette system i så mange år, at jeg desværre helt og aldeles har mistet tilliden til de mennesker, der skal forvalte dette lands love og regler.

Vi har ventet i syv måneder på en afgørelse. Det kan ikke være god forvaltningsskik. Men uanset hvad afgørelsen bliver, så får kommunen en klage over dels sagsbehandlingstiden og dels sagsbehandlingsforløbet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.