Afgørelse · Dagbehandlingsskole · God forvaltningsskik · Hurtighedsprincippet · Partshøring · Sagsbehandling · Sagsbehandlingstid · Stress · STU

Systemet stresser mig mere end mit barns handicap

Så fik vi sendt et partshøringssvar. Vi fik forlænget fristen, og udover at kommunen kludrer gevaldigt i det og refererer til afgørelser, der ikke er afgørelser, men blot skrivelser, og skrivelser, der kun er stilet og sendt til den ene forældre, selvom vi har delt forældremyndighed; STU-indstillinger, der (alligevel) ikke findes (?!), og STU-indstillinger, der indeholder gamle oplysninger, selvom der findes nyere oplysninger herunder en opdateret behandlingsplan fra skolen; så går det… op ad bakke. Helt som det plejer.

I dag har vi så modtaget et svar fra kommunen.

“Jeres partshøringsbrev har givet anledning til yderligere undersøgelser, hvorfor der vil gå 14 dage, før I kan forvente svar.”

Jamen, så venter vi da lige yderligere 14 dage på et svar.

Og det er da meget godt, at kommunen nu vil undersøge en række ting – sikkert (nogle af) de ting vi gør opmærksom på i vores svar. Herunder vores søns begrundelser og Undervisningsministeriets svar og lov om aktiv socialpolitik.

Men… tiden går altså. Vores søn er visiteret til dagbehandlingsskolen til og med 31. december 2018 (og så er der jo juleferie, så skolen slutter d. 20. december).

Så hvis vi først modtager afgørelsen i slutningen af november, og hvis den er til ugunst for vores søn, og vi derefter har fire uger til at klage i; hvad så?

Så er der måske hverken skole eller STU fra januar… Det sætter vores søn og vores familie under et voldsomt stort pres. Vores søn skal tage stilling til, hvilket STU-tilbud han helst vil gå på. Han skal træffe en beslutning nu, selvom vi reelt ikke kan vide, om han skal starte på STU til januar eller august.

Hvis afgørelsen er til ugunst for vores søn, og han ikke får bevilget resten af skoleåret, så skal klagen videre i systemet, og det vil jo tage tid. Nu har sagen være kendt og drøftet af kommunen siden oktober 2017! Og uden at vi er nået til en afklaring.

Det strider imod god forvaltningsskik og hurtighedsprincippet at trække en sag i langdrag. Men det er desværre, hvad kommunen har gjort. Og gør. Det har store konsekvenser for vores søn og vores familie. Uvisheden og usikkerheden om, hvad der skal ske efter 1. januar præger vores hverdag.

Det er ikke min søns handicap, der giver mig stress. Det er kommunen og dens totale mangel på at yde en helhedsorienteret indsats, der stresser mig.

Her er et link til nogle andre forældre, der er mere belastet af kommunen end af deres børns handicap.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.