10. klasse · Dagbehandlingsskole · Dansk · Folkeskolen · Folkeskolens afgangsprøver · Matematik · Standpunktkarakterer · Ungdomsuddannelse

Ud af skolen og hvad så?

Så nærmer dagen sig, hvor sønnike skal forlade folkeskolen – i hans tilfælde har de sidste fem år været på en dagbehandlingsskole. Og nej, det er ikke let at skulle sige farvel. Sønnike kæmper med at skulle pakke sit klasseværelse ned, og fordi han jo har et solisttilbud; 1:1, så er det “hans” klasseværelse. Han er stærkt knyttet til klasseværelset og den hule han har fået lavet sig der, men værelset skal jo overtages af en ny elev efter sommerferien.

I morgen er der translokation på skolen, hvor han og en anden elev og deres indbudte gæster siger farvel til undervisere og ledelse. For sønnikes vedkommende vil der – vistnok – deltage fire undervisere. Heraf tre som han har haft i dette skoleår. Så der er egentlig kun en “gammel” underviser, som han har haft i halvandet år. Resten er nye han har fået på denne side af 2019. Der har været en forholdsvis stor personaleudskiftning (især i det sidste år) i betragtning af, at det er en meget lille skole med meget få elever. Og det med personaleudskiftningen kunne jeg godt skrive et længere indlæg om, og det kan være, at jeg gør det. For jeg synes det er utilfredsstillende med så mange skift. Det tager trods alt tid at opbygge en relation. Sårbare elever, som sønnike, har brug for tid til at føle sig tryg i relationen med nye voksne.

Det er ikke kun sønnike, der skal sige farvel til skolen. Det er også os hans forældre. Jeg har det svært med det. Nok ikke lige så svært som sønnike, men dog svært. Jeg er negativ og kværulantisk, måske fordi jeg føler mig magtesløs og usikker på, hvad fremtiden vil bringe for sønnike. Jo, vi ved da, at han skal starte på STU efter sommerferien, men hvordan kommer det til at gå? Fra at være i et trygt lille miljø med max. 15 elever, skal han nu ud på en stor uddannelsesinstitution, hvor der går ca. 90 elever. Det bliver noget af en omvæltning. Vi har fået lovning på, at sønnike vil få tildelt en basisplads, hvor han trække sig tilbage, når han har brug for en pause. En basisplads er en lille afskærmet plads, hvor eleven har et skrivebord, en stol og en computer i et rum, hvor der kan være ca. seks elever. Men selvom pladsen er afskærmet, så er der jo stadig andre i lokalet. Jeg tror, at det bliver en udfordring, men lad os nu se. Man skal jo ikke tage bekymringerne på forskud, men nogen gange kan det være godt at gøre det. For ofte viser det sig, at det gik præcis, som man havde frygtet. Det er desværre min erfaring, og jeg har jo været i systemet lige siden sønnike blev udredt for 11 år siden. Man er nødt til at være på forkant – hele tiden. Og alligevel sker der ting, som man ikke lige havde forudset. Som fx  at sønnikes sagsbehandler i Voksenrådgivningen er holdt op. Han fik en sagsbehandler i Voksenrådgivningen i forbindelse med at han blev 18 år for et halvt år siden. Nu er vedkommede så fratrådt. Øv. Sønnike har flere andre sagsbehandlere i andre forvaltninger. Så nu skal han og vi lære endnu en ny sagsbehandler at kende. Ikke at vi kan komme i kontakt med vedkommende. Men vi håber på, at der sker i morgen, for så er der gået syv arbejdsdage siden vi henvendte os. Og kommunen skriver, at vi kan forvente svar indenfor syv arbejdsdage. Ja ja, lad os nu se.

Men tilbage til skoleafslutningen. Det bliver svært. Og egentlig bliver det også lidt kafkask, at vi skal møde den anden elev og dennes familie. Sønnike har kendt den anden elev siden han gik i den første gruppeordning (2008-2012), og da sønnike blev flyttet til en anden gruppeordning (2012-2014), så gik den anden elev også der. Og siden blev den anden elev flyttet til dagbehandlingsskolen, hvor så også sønnike blev flyttet til. Hvad er lige oddsene for det? Sønnike var hunderæd for eleven, da han gik i den første gruppeordning, og han blev bange, da han så mødte ham i den anden gruppeordning. Men det er gået fint på dagbehandlingsskolen, hvor de ikke har haft så meget med hinanden at gøre.

Det bliver svært i morgen. Det bliver svært at sige farvel. Jeg havde håbet, at nogle af sønnikes gamle undervisere var inviteret med, men det er kun de undervisere han har haft dette skoleår, der er inviteret. De nye kender jeg ikke rigtigt, og jeg ved ikke, hvilken betydning de har for sønnike.

Sønnike får overrakt sit afgangsbevis i morgen. Der vil stå et enkelt 12-tal på beviset og ellers er der ikke så mange andre karakterer, da han har været fritaget for flere fag, da skolen ikke har haft ressourcer eller rammer til at tilbyde ham det. Han bliver dermed en af de mange unge med særlige behov, der forlader folkeskolen uden at bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.

Danske Handicaporganisationer: Ny analyse: Mange unge med handicap klarer sig dårligt i folkeskolen

Folkeskolen.dk: Mange unge med handicap klarer sig dårligt i folkeskolen

DR: Skoleelever med handicap halter efter jævnaldrende: `Det gav mig sygt mange nederlag´

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.