Om bloggen

Velkommen til Den stille pige og Juniors verden.

Bloggen Den stille pige og Juniors verden så dagens lys første gang på Urbanblog i efteråret 2006. Du kan læse indlæg fra den gamle blog her.  Det er ikke alt, der er bevaret, for Urbanblog.dk lukkede i april 2013, hvilket jeg ikke var opmærksom på, så jeg nåede ikke at få flyttet indholdet til min nye blog.

Jeg valgte efter seks år på Urbanblog at flytte hertil i december 2012, da Urbanblogs forside blev oversvømmet af spam pga. manglende vedligeholdelse i forbindelse med lukningen af avisen Urban i januar 2012. Dermed druknede de seriøse bloggere i mængden af tvivlsomme indlæg.

I efteråret 2006 var Junior en lille dreng på knap seks år. Dengang vidste jeg ikke, at han havde Aspergers syndrom. Men jeg havde en fornemmelse af, at han var anderledes. Et sårbart barn.

Siden Junior fik diagnosen i 2008, er der sket meget. Han har skiftet skole fire gange. Han startede i en almindelig børnehaveklasse i den lokale distriktsskole. Så fik han diagnosen og blev efter børnehaveklassen overflyttet til en anden kommunal skole med en gruppeordning for elever med autismespektrumsforstyrrelser.

Da denne gruppeordning gav op (de ramte `metodeloftet´), blev han visiteret til en anden kommunal skole med en gruppeordning for elever med autismespektrumsforstyrrelser. Dette var heller ikke nogen succes, selvom den (daværende?) skoleleder gjorde, hvad hun kunne for at forsøge at tilpasse rammerne til Juniors behov. Men de fysiske rammer var for dårlige. Junior havde brug for et 1:1 solisttilbud, og vi måtte kæmpe længe med kommunen for at få det rette skoletilbud.

Junior var indlagt på børnepsykiatrisk afdeling fra januar – marts 2014. Her så vi, hvordan han langsomt udviklede sig og fik større overskud, ikke mindst takket være den lærer han havde i skolen på børnepsyk.

I maj 2014 startede Junior i en dagbehandlingsskole. Her har han genvundet tilliden til de voksne og troen på sig selv.

Han er stadig et sårbart barn – eller en ung mand – med særlige behov. Men hvis man kan formå at se ud over hans svagheder, så er han også en dreng med mange ressourcer.

Som mor er jeg naturligvis fuldstændig forudindtaget, men for mig er han en fantastisk dreng, der på trods af mange nederlag, har en smuk personlighed. Han er en fighter – af den ikke-voldelige slags 😉

Opdateret af Den stille pige, december 2015.