Autisme · Kurser

Hvis du mangler et kursus

Jeg forsøger at orientere mig i det store udbud af kurser og foredrag til forældre og fagfolk om autisme. Der er ret mange udbydere.

Landsforeningen Autisme

Men hvis du mangler et kursus, kan du kigge på Landsforeningen Autismes hjemmeside og måske finde det kursus du lige står og mangler for at få familien til at fungere (bedre). Der kan du finde grundkurser i autisme, søskende-forældrekurser, kurser i konfliktforståelse, kurser om autisme og angst, grundkurser for forældre med sent diagnosticerede børn (voksne) og mange flere. Af de kurser Landsforeningen Autisme udbyder har jeg deltaget i tre konferencer hhv. i 2011, 2013 og 2016.

Center for Autisme

Du kan også se på Center for Autisme, der udbyder mange forskellige kurser til både forældre, søskende og fagfolk. Jeg har deltaget i et kursus i KAT-kassen gennem Center for Autisme. Det var dengang vores familie var ret nye i autismeverden. Jeg ved ikke, om Center for Autisme afholder kurser i KAT-kassen længere, men det gjorde de dengang. Og ellers gør Psykologisk Ressource Center.

Sopra

Så er der Sopra, der  har specialiseret sig indenfor autisme, ADHD, selvskadende adfærd og psykisk sårbarhed, og de tilbyder ligeledes kurser, rådgivning og supervision. Deres hjemmeside har fået nyt layout, og siden mangler p.t. oplysninger om, hvilke kurser de tilbyder. Men siden skulle være klar i løbet af sommeren 2016. Jeg har mødt de to indehavere af Sopra, søstrene Trine Uhrskov og Marie Louise Stochholm i forskellige kursussammenhænge, og det har været meget positivt. Så mine varmeste anbefalinger til Sopra. Du kan finde et link til deres hjemmeside længere nede i dette indlæg. Og ved at trykke på det, kan du finde Sopras kontaktoplysninger.

Psykologisk Ressource Center

Endelig er der Psykologisk Ressource Center, der har samme adresse som Sopra, og de tilbyder også kurser, rådgivning og workshops til forældre, supervision til fagfolk og selvforståelseskurser til personer med ASF. Juniors far og jeg deltog en gang i et kursus om autisme og angst hos Psykologisk Ressource Center. Det var dengang Junior havde det meget svært og ikke gik i skole. Psykologisk Ressource Centers leder og psykolog, Kirsten Callesen, stiftede i øvrigt i 2014 skolen Søstjerneskolen, der er en autismespecifik dagbehandlingsskole.

Ådalskolens søskendekurser

Har man søskende, der har behov for at frirum, hvor de kan mødes med andre børn, der også har en handicappet bror eller søster, så arrangerer Ådalskolen søskendekurser.

Videnshus Dybkærs søskendekurser

Endnu et tilbud til søskende, der har behov for et frirum, hvor de kan mødes med andre børn, der også har en handicappet bror eller søster.

Kursuscenter Sputnik

Afholder grundkurser i autisme for fagfolk.

StøtteCompagniet

Afholder kurser til både forældre, fagfolk, unge, skoler og institutioner. Derudover tilbyder de supervision og pædagogisk vejledning.

Anna Hjorth

Jeg har fundet en mor, der afholder foredrag om autisme og ADHD/ADD (bemærk forskellen – foredrag og ikke kursus ) i konflikthåndtering og opbygning af selvværd. Pris for dette er 170 kroner for to timer. Jeg kender overhovedet ikke denne mor eller har været til hendes foredrag, men jeg tænker, at hvis man som forældre eller fagperson kan få noget brugbart med hjem efter to timer og til kun 170 kroner, ja, så kan det være, at det skal prøves. Men igen – jeg har ingen personlig erfaring med denne foredragsholder.

JHO Consult

Jeg kender ikke denne virksomhed, men de udbyder foredrag, kurser, rådgivning og supervision til fagfolk og terapi, konfliktmægling, undervisning og supervision til private såvel enlige som familier. Virksomheden består at to personer, hvoraf den ene har ASF og ADHD.

Udgifter til kurser

Husk, at du har mulighed for at søge kommunen om at få dækket udgiften til kurset. Kommunen træffer så en afgørelse, og enten får du kurset bevilget eller du får afslag. Du kan læse mere om Servicelovens § 41 – merudgifter til børn – her

Gratis råd og vejledning

Og til sidst vil jeg nævne en kvinde, der – gratis – deler ud af gode råd til alle med autisme (og ADHD) inde på livet: Vibeke Binderup. Hun har en kanal på YouTube, og her kan man finde mange “guldkorn”.

Link til Landsforeningen Autismes kurser – tryk her

Link til Center for Autismes kurser – tryk her

Link til Sopra – tryk her

Link til Psykologisk Ressource Centers kurser – tryk her

Link til Ådalskolens søskendekursus – tryk her

Link til Videnshus Dybkærs søskendekursus – tryk her

Link til Kursuscenter Sputnik – tryk her

Link til StøtteCompagniet – tryk her

Link til Anna Hjorts foredrag – tryk her

Link til  JHO Consult – tryk her

Link til Vibeke Binderups YouTube kanal – tryk her

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.