To års jubilæum

I dag er det to år siden, at Junior begyndte i sit “nye” skoletilbud, der er en dagbehandlingsskole.

Inden han fik pladsen på skolen, havde han gået på tre andre skoler; en almen børnehaveklasse og siden to gruppeordninger. Og han havde haft det svært i alle tre skoler. Så svært at han reelt ikke gik i skole i over to år. Men så fik vi dette skoletilbud, og det har været en succes. Fra at have en dreng, der ikke ville i skole, og som stak af fra skolen, når han endelig kom der, ja, så har vi i dag en dreng, der er glad for at gå i skole. Han glæder sig til at skulle afsted. Han har kun meget lidt fravær. Han har tillid til de voksne på skolen. Og selvom han indimellem oplever nederlag, så har han som regel mod på at tage i skole næste dag. Fordi vi orienterer personalet om, hvordan det går, og de justerer kravene og forventningerne efter hvordan han har det.

Jeg ville gerne skrive, hvad skolen hedder, for personalet fortjener ros og anerkendelse for deres store arbejde. Uden deres indsats ved jeg ikke, hvor Junior og vi havde været i dag. Men… det er alt for sårbart. Der er trods alt tale om en lille skole med meget få elever.