Adfærd · Coronavirus · COVID-19 · Hjemmearbejdsplads

Flere administrative medarbejdere sendes hjem: Man skyder gråspurve med kanoner

Når kommuner og regioner vælger at sende deres administrative ansatte hjem for at arbejde, er det en overreaktion. Det er næppe i kontorlokalerne, hvor man enten har enekontor eller deler kontor med nogle få kolleger, at coronasmitten breder sig. Storrumskontorer… jo, her er en reel mulighed for smitte, hvis der ikke er den nødvendige afstand og rigelig med udluftning og masser af håndsprit tilstede over alt, hvor der er kontaktflader. Men på arbejdspladser, hvor der er få medarbejdere pr. kontor, så burde det ikke være nødvendigt at sende alle hjem. Jeg har svært ved at se meningen. Hvad er begrundelsen? Færre der skal med den kollektive trafik til og fra arbejde? Men ifølge DSB er der faktisk tale om en betydelig nedgang af antallet af passagerere på grund af corona. Flere fravælger den kollektive transport. Så når man vælger at sende de administrative medarbejdere hjem, kan det ikke kun være på grund af det stigende smittetal. Det er ikke de kontoransatte, der bidrager til stigningen af smittede.

Jeg tror, at hjemmearbejdspladser er kommet for at blive. Det er ikke nødvendigvis nødvendigt, at man skal møde op fysisk hver dag for at klare dagens opgaver. Nogle opgaver kan godt klares hjemmefra. Corona har (be)vist det.

Corona bliver brugt som en undskyldning for at lukke kontorarbejdspladser ned. Det er en overreaktion. Det er som at skyde gråspurve med kanoner.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.