Jeg var glad, da det endelig lykkedes at finde en praktik. Jeg var stolt, da jeg fik lavet et adgangskort til virksomheden, hvor jeg var i praktik. Her var beviset på, at jeg var i gang igen. At jeg var i arbejde. Godt nok i praktik. Uden udsigt til at praktikken ville føre til andet end netop en 13 ugers praktik og en afklaring og en billet videre til rehabiliteringsteamet, der skulle afgøre min fremtid enten indenfor eller udenfor arbejdsmarkedet. Men jeg havde da lov til at håbe, at jeg måske ville kunne få ansættelse et eller andet sted i virksomheden efter endt praktik. Og så blev praktikken indstillet på grund af, at virksomheden sendte de ansatte hjem på grund af det stigende antal COVID-19 smittede i samfundet. Fire dage i praktik blev det til.
Hvad sker det nu? Jeg har været til møde med min sagsbehandler, der meddelte, at min sag nu skal videre til rehabiliteringsteamet med henblik på førtidspension. Alt har været prøvet, og der er ikke mere at gøre.
Det er rehabiliteringsteamet, der kommer med en indstilling, og den plejer kommunen at rette sig efter. Jeg kan ikke vide, hvad rehabiliteringsteamet indstiller til. Jeg kan risikere, at rehabiliteringsteamet indstiller til et nyt ressourceforløb. Måske vil rehabiliteringsteamet pege på nogle indsatser, der ikke har været prøvet. Det kan også være, at de er enige i jobcentrets vurdering af, at førtidspension er løsningen. Det finder jeg ud af i løbet af de næste 2 – 4 måneder. Men jeg er forhåbentlig tættere på en afklaring.
Den stille pige og Juniors verden - Asperger i to generationer 